Tjek om DU er afhængig af behandling

Hvad er afhængighed?

WHO siger, at afhængighed er til stede, når tre af seks kriterier er opfyldt:

  1. Trang
  2. Kontroltab (svært ved at styre, standse eller nedsætte brugen)
  3. Abstinenssymptomer
  4. Toleranceudvikling (svært ved at nedsætte eller stoppe brugen – man må have mere)
  5. Indskrænkning af øvrige interesser
  6. Vedvarende brug trods skadelige/negative konsekvenser

At være afhængig af fertilitetsbehandling er ikke det samme som at være fysisk afhængig. Slet ikke. Alligevel er der nogle lighedspunkter.

Er DU afhængig?

Vær opmærksom på, i hvilken grad du opfylder kriterierne:

Trang

Du kan opleve trang til at være i gang med en ny behandlingscyklus så hurtigt som muligt.

Kontroltab

Du synes ikke længere det er dig, der helt bestemmer om og hvornår og hvordan behandlingen skal forløbe. Måske oplever du, at du indvilliger i at gå behandling, selvom en lille stemme indeni dig hvisker, at du bliver nødt til at holde en pause eller måske helt stoppe.

Abstinenssymptomer

Du kan opleve følelsesmæssige abstinenssymptomer, når du holder pause fra behandlingen. Du synes, du spilder din tid, når du ikke er i behandlingscyklus.

Toleranceudvikling

Du kan opleve, at dine grænser for, hvad du vil gå igennem behandlingsmæssigt rykker sig, så du vil mere og andet end du oprindeligt forestillede dig, du ville. Det er svært at stoppe.

Grænsen for fertilitetsbehandling rykker sig igen og igen for mange og dermed også tiden man bruger på at være i behandling. Der komme knapper og nye måder at skrue på dem på. Behandlingsteknologien giver nye muligheder og nye dilemmaer at tage stilling til.

Indskrænkning af øvrige interesser

Du synes, det mest vigtige i dit liv drejer sig om fertilitetsbehandlingen. Du synes ikke, du er i gang med noget betydningsfuldt, når du holder pause fra behandlingen.

Du venter.  Dit liv er sat på stand by.

Vedvarende brug trods skadelige følger

Du kan blive irriteret på din krop. Den leverer ikke. Den er en sladrehank, som sender dig mere eller mindre tydelig signaler på, at den ikke har det godt. Du fortsætter altså behandlingen selvom du nok inderst ved, det ikke er (helt) godt for dig.

Hvad nu?

Afhængighed af fertilitetsbehandling har altså flere lighedspunkter med anden afhængighed.

Du skal have noget andet at sætte i stedet for fertilitetsbehandlingen.

Noget, der fylder tomrummet ud.

Noget, der giver mening for dig.

Share this:
Share this page via Email Share this page via Stumble Upon Share this page via Digg this Share this page via Facebook Share this page via Twitter
Posted in Farvel til behandling, Fertilitetsbehandling, Tabu | Leave a comment

Er du afhængig af fertilitetsbehandling?

Afhængig af fertilitetsbehandling – kan jeg virkelig blive det? Du undrer dig måske over, jeg blogger om at være afhængig af fertilitetsbehandling. Man kan være afhængig af mange ting; porno, netdating, sukker, Facebook, arbejde, onlinespil. Du kan også være afhængig af fertilitetsbehandling.

For nogle par er det som en besættelse – tanken om at få et biologisk barn. De bliver hængende i systemet.

Når du tænker på afhængigheder ser du måske en alkoholiker for dine øjne. En misbruger. Eller bare en inkarneret ryger. For begge vil der være et stort element af fysisk afhængighed og det er der ikke, når man er i fertilitetsbehandling. Der er i stedet tale om en følelsesmæssig afhængighed.

Så længe du er i behandling – kan du stadig nære håbet om at få din egen lille, varme, fugtige baby i dine hænder. Du har stadig følelsen af at gøre noget meningsfuldt. Du gør stadig alt det, du kan.

Men der findes par, der er i behandling i årevis – en slags infertilitetens ludomaner. Det er euforien over at gøre noget, som kan skabe den største gevinst. Men rigtig mange taber i spillet.

Til at starte med indstillede du dig på, at det kunne tage et par år at være i fertilitetsbehandling – og pludselig er årene gået uden I har fået barn. Du blev fartblind efterhånden som du kørte ad behandlingsvejen. Du opdagede ikke, hvordan søren du pludselig var kommet fra punkt a til b. Du ved ikke hvor, hårdt du egentlig trådte på speederen – fordi det jo bare blev en normal tilstand for dig. Normalt at være i behandling med alle dens håb og skuffelser.

Ordet afhængighed bruger jeg for at fokuserer på, at behandlingen kan medføre negative konsekvenser. Det handler ikke bare om at skulle stå noget hårdt igennem – men om noget endnu mere tærende.

Selvom lægen siger der ikke er flere behandlingsmuligheder er det svært at stoppe, når man ikke har fået barn.

Afhængighed af behandlingen handler også om, at det at være  ufrivilligt barnløs i fertilitetsbehandling bliver en del af ens identitet. Fertilitetsbehandlingen fylder ens kalender ud – man tilrettelægger sit liv efter behandlingen; nedregulering, opregulering, injektioner, næsespray mm.  Hvad du spiser og drikker, afhænger af hvor du er i din behandlingscyklus. Hvad du laver af fysiske aktiviteter afhænger af den. Din ferieplanlægning.

Og når du ikke lige er i behandling fylder infertiliteten alligevel i dine tanker. Det er som en tinnitus, der støjer i dit indre. Hele tiden.

Som du kan se, har afhængighed af fertilitetsbehandling flere lighedspunkter med anden psykisk afhængighed.

Du skal have noget andet at sætte i stedet for fertilitetsbehandlingen. Noget der fylder tomrummet ud. Noget der giver mening for dig. Hvad kan det være for dig?

Share this:
Share this page via Email Share this page via Stumble Upon Share this page via Digg this Share this page via Facebook Share this page via Twitter
Posted in Farvel til behandling, Fertilitetsbehandling, Parforhold, Tabu | Tagged , | Leave a comment

Øget risiko for misdannelser

I weekenden fik vi kendskab til resultaterne af en stor australsk undersøgelse af børn skabt ved assisteret befrugtning sammen lignet med børn, som blev skabt spontant.

Undersøgelsen viser, at børn som bliver til via fertilitetsbehandling har større risiko for misdannelser. Faktisk så stor, at hver 12. barn (8,3 pct.) havde alvorlige misdannelser så som hjertefejl og hjerneskade.  Størst var risikoen ved icsi-behandling, hvor sædcellen sprøjtes direkte ind i ægcellen.

Til sammenligning var det kun hos hvert 17. barn (5,8 pct.) blandt de naturligt undfangede.

Studiet dækker knap 310.000 fødsler fra 1986 til 2002, heraf havde godt 6.000 af familierne fået hjælp til at blive gravide.

Andre studier har også vist, at risikoen for misdannelser øges ved assisteret befrugtning, men jeg har ikke tidligere set så høje tal.

  • På hvilken måde har klinikken orienteret dig om risikoen?
  • Hvordan håndterer du frygten for, om der bliver noget galt med dit kommende barn?

Du kan her læse om Nannas bekymringer under sin graviditet.

Share this:
Share this page via Email Share this page via Stumble Upon Share this page via Digg this Share this page via Facebook Share this page via Twitter
Posted in Fertilitetsbehandling | Leave a comment

At slutte fertilitetsbehandling uden succes

Det lykkes for langtfra alle at få et barn af at være i fertilitetsbehandling.

Det er en sorg ikke at få sit biologiske barn sammen som man havde håbet på og drømt om. Nogen vælger at blive forældre gennem adoption. Andre vælger at leve livet uden egne børn.

I skal begge sige farvel til det fælles biologiske barn, der ikke blev, for helhjertet at kunne sige velkommen til det nye liv.

Så længe man er i fertilitetsbehandling udskydes erkendelsen af tab, fordi der holdes live i håbet om, at det lykkes at få et barn næste gang. Det gælder om at holde ud. Alt det kan være med til at forsinke og vanskeliggøre sorgprocessen.

Sorgen bliver lettere at leve med, når den knyttes til relationer og deles med andre.

I vil sikkert opleve at sorgprocessen er forskellig fra den ene til den anden. I vil også kunne opleve en vis u-samtidighed i denne proces.

At være ufrivilligt barnløs kan være et livslangt tema, som f.eks. kommer frem igen, når familie og venner begynder at få børnebørn. Sorgen bliver mindre med tiden. Du kan heldigvis selv gøre noget for at mildne din sorg.

Jeg vil i maj måned blogge om at stoppe fertilitetsbehandling uden at være blevet forældre. Her på bloggen kommer jeg også med råd til at passe på sig selv under fertilitetsbehandlingen. Det kan være med til at gøre sorgen lettere at leve med.

Share this:
Share this page via Email Share this page via Stumble Upon Share this page via Digg this Share this page via Facebook Share this page via Twitter
Posted in At være patient, Farvel til behandling, Fertilitetsbehandling, Parforhold, Stress | Tagged , , , , , , | Leave a comment

Det kommende nye Sporløs

Lørdag aften havde DR2 et tema med titlen ”Designerbørn”. Et af programmerne handlede om amerikanske Jo Ellen, som aldrig havde kendt sin far som andet end donor nummer 150. En dag beslutter hun sig for at finde ham og udsendelsen følger Jo Ellen i sin søgen.

Denne gang var fokus ikke på adoptivbørn, som søgte og fandt biologisk slægt. Nu er det donorbørnenes tur.

Jeg er selv blevet interviewet i researchfasen af det selskab, der i øjeblikket producerer en dokumentar for TV2 om danske donorbørn og deres ubesvarede spørgsmål. Så vidt jeg ved vises den nye danske dokumentar sidst i maj 2012.

Tilbage til lørdagens tema, som du kan se her.

Jo Ellen fandt mange halvsøskende og flere kom til. De lignede alle hinanden og deres donor. De unge mennesker gik godt i spænd.

Jo Ellen fandt også sin donor. Hun var mere tilbageholdende med hensyn til at møde ham, end hun var i forhold til at møde sine halvsøskende. Faktisk opsøgte hun donors far tre gange på alderdomshjemmet før hun var klar til at møde donor selv.

Dokumentaren skildrer meget fint nogle af børnenes forældres tanker om donor. Fletchers to mødre havde det svært med at acceptere, at donor levede dagen af vejen med sine hunde og fugle i en autocamper på en parkeringsplads nær stranden i Californien.

Udsendelsen viser også på fineste vis, hvordan vores forestillinger og drømme ikke altid holder stik med virkeligheden. I donorprofilen stod, at han var danser, da han donerede sæd. Det viste sig at være en omskrivning af, at han lavede mandestrip a la Chippendales. Da donor selv læser sin donorprofil kan han bevidne, at han ikke har skrevet alt det, der står. Han har f.eks. aldrig dyrket karate.

Vi fulgte Jo Ellen, mens hun ledte, fandt og mødte sin ukonventionelle udvidede familie. Vi så dem møde deres donor, som viste sig at være en ekscentrisk, spirituel mand med stor hjertevarme. Han mødte sit afkom med god respekt for deres ønsker og behov.

Jeg anbefaler klart at se udsendelsen, som er fra 2010. Del meget gerne dine tanker her på bloggen.

Share this:
Share this page via Email Share this page via Stumble Upon Share this page via Digg this Share this page via Facebook Share this page via Twitter
Posted in Brug af donor, Hvem er jeg nu?, Relationer | Tagged | Leave a comment

Viril rimer ikke på steril – eller gør det?

Heteroseksuelle forældre, der har brugt sæddonor, har meget svært ved at fortælle deres barn, hvordan det blev til. Ofte hemmeligholder de det for barnet.

Det er farens opfattelse af sig selv som mand, det handler om. Viril rimer ikke på infertil. Det er stadig et stort tabu at skulle have assistance til at gøre sin kvinde gravid.

 

 

I forbindelse med arbejdet med dette emne i min bog kigger jeg gennem ansvarlighedens linse: Vi har altid muligheden for at se os selv som ofre eller som ansvarlige.

Ofre ignorerer sammenhængen mellem årsag og virkning i forhold til deres egne valg og handlinger. Ofre giver andre skylden. Bebrejder andre. Ofre giver også sig selv skylden og bebrejder sig selv.

Det blev også til et kig på mig selv:

Som ufrivilligt barnløs følte jeg mig i den grad selv som et offer: Jeg var et offer for at være blevet smittet med den klamydia, der havde ødelagt passagen i begge mine æggeledere. Min forhenværende kæreste måtte have smittet mig. Det burde han ikke have gjort. Hans læge burde have sagt, jeg også skulle behandles. Fem år tidligere burde lægen have frarådet mig at bruge spiral som helt ung. I stedet burde han have rådet mig til at bruge kondom. Sundhedsstyrelsen burde ikke så ensidigt have fokuseret på hiv og aids i deres oplysningskampagner. Sundhedsstyrelsen burde have fortalt mig om klamydia. Etc. Etc. Etc. Stakkels mig. Det var et selvbedrag.

Jeg burde kun have dyrket sikker sex. Jeg burde selv været gået til læge med det samme for at blive tjekket for klamydia. Jeg burde ikke have slået det hen. Jeg burde. 

Jeg retfærdiggjorde mine (manglende) handlinger. Slog dem hen. Men jeg lå som jeg havde redt, gjorde jeg.

Kig gennem ansvarlighedens linse

Gennem mine bevidste og ubevidste valg og gennem mine handlinger har jeg bragt mig selv her hen, hvor jeg er i dag. Jeg anerkender nu, at ansvaret er mit. Jeg accepterer og vedkender mig min rolle i at skabe mit liv – situationer og erfaringer.  

Andres problemer er nogle gange også vores problem.

  • På hvilken måde har din samlevers problem med sin infertilitet noget med dig at gøre?
  • Hvordan kan du vedkende dig dit ansvar for, at I er, hvor I er i dag?
Share this:
Share this page via Email Share this page via Stumble Upon Share this page via Digg this Share this page via Facebook Share this page via Twitter
Posted in Brug af donor, Parforhold, Tabu | Tagged , , | Leave a comment

Gratis at fyre ufrivilligt barnløse

Højesteret har netop  truffet den afgørelse, at det er tilladt for en arbejdsgiver at fyre en kvinde, der er i fertilitetsbehandling. Først når hun har fået lagt et befrugtet æg op eller er blevet insemineret med sæden er hun beskyttet af Ligebehandlingslovens § 9.

Der er altså nu trukket en juridisk grænse for, hvornår en ufrivilligt barnløs kvinde er beskyttet af loven. På den ene side synes jeg det er oplagt, at kvinden ikke kan være beskyttet mod fyring al den tid hun er i fertilitetsbehandling. Det kan hun jo være i årevis. På den anden side kan jeg være bekymret for, om afgørelsen får kvinden til at være endnu mere tavs om fertilitetsproblemerne overfor kollegerne.

Læs artiklen “Gratis at fyre ufrivilligt barnløse”.

Når jeg coacher mennesker i fertilitetsbehandling er spørgsmålet om åbenhed et emne, der typisk dukker op. Det er nemlig meget belastende at skulle bære på det smertelige selv og åbenhed letter presset.

Ift. arbejdsgiver er man jo nødt til at bede om fri for at gå til diverse lægeundersøgelser. Behandlingerne med hormoner – og hele situationen i sig selv – betyder, at man ikke er ovenpå hverken fysisk eller psykisk.

Det er min erfaring, at de fleste kommer til et punkt, hvor de synes det er bedst at fortælle deres arbejdsgiver om fertilitetsbehandlingen. Det er heldigvis også min erfaring, at arbejdsgiverne har stor forståelse for deres ansatte.

• Hvad er din erfaring?

• Men hvor åben er du?

• Hvor ligger din grænse for åbenhed?

Share this:
Share this page via Email Share this page via Stumble Upon Share this page via Digg this Share this page via Facebook Share this page via Twitter
Posted in Fertilitetsbehandling | Leave a comment

Ydmyghed

I dag er det min søns fødselsdag – så jeg skriver kun ganske kort på bloggen i dag.

Adoptionen af vores første barn var fuldstændig overrumplende på den positive måde:  Vi sprang ventelisten, da vi fik beskeden om vores ventende søn allerede et år efter vi var blevet godkendt. Vi havde regnet med vi skulle vente et år længere.

Overraskende var det også, at vi fik en lille baby. Han var ingen gang tre måneder, da vi fik ham.

Totalt vidunderligt var det endelig at møde sit længselsbarn. At tage det til sig som sit eget.

At se dette lille menneskebarn folde sig ud og vise sin unikke personlighed.

At lære at blive mor og støtte sit barn i netop det, han har brug for. Og selvfølgelig kunne det ikke være anderledes, end at jeg blev mor til netop ham.

I dag bliver han teenager!

Det har været og er fantastisk berigende at opleve vores milde, vedholdende og ganske særlige søn komme ind i vores liv.

Jeg er dybt taknemmelig og ydmyg over at været blevet mor til netop ham.

Share this:
Share this page via Email Share this page via Stumble Upon Share this page via Digg this Share this page via Facebook Share this page via Twitter
Posted in Fertilitetsbehandling | Leave a comment

Når sæddonorer spreder alvorlig sygdom

Og det er netop enhver forældres mareridt, at ens barn skulle blive alvorligt sygt.

Jeg har kendskab til, at to sæddonorer de sidste par år har spredt sjældne kroniske  sygdomme til de børn, der blev til ved hjælp af deres sæd. Den ene sag er dansk, den anden amerikansk. Og fordi sæden bruges på tværs af landegrænser er børn fra flere lande blevet ramt.

Cystisk Fibrose

I USA blev en dreng af en sæddonor født i 2010. Det viste sig, at han havde arvet den sjældne diagnose Cystisk Fibrose.

Ifølge den amerikanske sædbank burde sæddonoren være testet for Cystisk Fibrose.

Der kører nu en retssag om sagen.

I Danmark fødes ca. 12-15 børn om året med Cystisk Fibrose. For at få Cystisk Fibrose, skal begge forældre være bærere af genet. Der er 25% risiko for, at barnet arver sygdommen. Den amerikanske dreng har altså arvet sygdommen fra både sin mor og sæddonor.

Du kan læse om sagen her.

Neurofibromatosis

En dansk mand donerede sæd til den danske sædbank Nordic Cryobank og det var der ikke noget usædvanligt i. Men det viste sig senere, at manden led af den sjældne diagnose Neurofibromatosis Type 1 (NF1).

Inden man fandt ud af dette var mindst ni børn blevet født af kvinder i Danmark, Sverige, Belgien og USA.

I Danmark fødes ca. 20 børn om året med NF1. I halvdelen af tilfældene er den ene forælder bærer af genet, i den anden halvdel er sygdommen opstået ved en mutation (en ændring af genet).

Du kan se klippet med den danske familie her.

Testning af donorer

Jeg vil i den kommende tid på bloggen bla. skrive om testning af donorer. Herunder det store spørgsmål: Hvor meget kan vi kræve, donorerne lader sig teste for?

Det er et etisk spørgsmål, hvor vi hver især har vores personlige overbevisninger. Jeg vil indvi dig i mine tanker den næste tid.

Jeg har selv arbejdet som konsulent for paraplyorganisationen Sjældne Diagnoser og har mødt mange mennesker, som fx lever med Neurofibromatosis og Cystisk Fibrose. Privat kender jeg en familie, hvis datter har CF. Hun er en glad, lille pige, der frejdigt løber gadedrengehop.

 

Share this:
Share this page via Email Share this page via Stumble Upon Share this page via Digg this Share this page via Facebook Share this page via Twitter
Posted in Brug af donor, Fertilitetsbehandling | Leave a comment

Donorfamilier bliver også skilt

For to uger siden læste jeg en tankevækkende artikel i BT.

Artiklen handler om et lesbisk par, der fik et barn sammen. En mand donerede sæden. Den ene kvinde donerede ægget, der blev lagt op i den anden kvindes livmoder.

Hvad kan vi kalde dem? Blot to mødre eller ægdonor, rugemor? Biological mother og birthmother?

Da barnet var to år, blev parret skilt. De to mødre – og retten – strides nu om, hvem barnets mor er og hvem, der skal have forældremyndigheden. Hende, der deler gener med barnet, eller hende, som fødte barnet?

De færreste af os kan identificere os med den historie.

Vi behøver nu ikke tage til udlandet for at høre omvandrende skrækhistorier om, hvor galt det kan gå, når donorfamilier skilles:

  • Der er fortællingen om moren, som skubbede faren ud, fordi han ikke var børnenes rigtige far.
  • Der er fortællingen om den fraskilte far, der ikke ville se sit barn, fordi det ikke var hans rigtige barn.

I en skilsmisse kan det værste komme op i selv den bedste. I forsøget på at skade den anden, kan man komme til at gøre størst skade på sig selv og sit barn.

Men hvad nu, hvis der er mere i det end ønsket om at gøre det hedt for sin eks?

Hvad nu hvis, det faktisk var sådan, at den altafgørende tilknytning mellem forælder og barn ikke var blevet etableret?

 

Ligesom barnet skal kunne knytte sig trygt til forældrene, skal forældrene også kunne knytte sig til barnet.

Og hvad er så specielt, når det er et donorbarn I venter?

  • I kan have sværere ved at forestille jer, hvad I venter jer, fordi der er en ubekendt.
  • Der kan være ubalance i parforholdet, der ikke er blevet afbalanceret.
  • Der kan være en ikke-erkendt modstand mod brugen af donor.
  • Den ene har måske mest gjort det for den andens skyld og har ikke hjertet helt med (endnu).

Ved at være opmærksomme på hinanden og oprigtige om jeres usikkerhed og tvivl, er I allerede godt på vej.

 

Share this:
Share this page via Email Share this page via Stumble Upon Share this page via Digg this Share this page via Facebook Share this page via Twitter
Posted in Brug af donor, Fertilitetsbehandling, Gravid efter behandling, Parforhold | Leave a comment